Til den jobsøgende

Til den jobsøgende

Cooljobs Care er altid på udkig efter sundhedsfagligt uddannede vikarer med erfaring fra faget.

Leder du efter nye muligheder, der kan kickstarte dit arbejdsliv, øge dine kvalifikationer eller skabe forandring i din hverdag? Vi søger hele tiden kompetente og engagerede medarbejdere, der brænder for en karriere indenfor social- og sundhedssektoren.

Vi sender personale ud til korte- og længerevarende vikariater på både sygehuse, plejehjem, bosteder m.m. 

Som vikar hos Cooljobs Care er det dig, der afgører hvor og hvornår, du har lyst til at arbejde. De fleksible arbejdstider giver dig mulighed for at arbejde mere eller mindre i forskellige perioder og selv bestemme, om du ønsker at arbejde hverdage, weekender, morgen eller aften.

At arbejde som vikar kan være det, der sætter gang i din karriere og giver dig den fornødne erfaring til at søge din drømmestilling. Desuden kan du benytte jobbet til at supplere lønnen fra en fast stilling.

Vi tilbyder dig…

Cooljobs Care går op i gode forhold for vores ansatte. Derfor aflønner vi efter FOA’s overenskomst. Vi har en åben dialog med alle vores vikarer, der skaber et trygt miljø, som imødekommer medarbejdernes behov.

Som vikar for Cooljobs Care kan du…

  • Tjene en attraktiv sum penge
  • Styre eget arbejdsliv
  • Gøre en forskel for mennesker med behov for hjælp
  • Møde nye udfordringer
  • Udvikle dig både personligt og fagligt
  • Afprøve forskellige arbejdssteder