Gram Equipment
Har du hænderne skruet godt på? Og har du erfaring med at rode med mekanik?
Til Gram Equipment i Kolding søger vi flere medarbejdere til deres dygtige team. Her vil du få en varierende og fleksibel arbejdsdag, hvor du skal samle dele til store industrielle ismaskiner. Jobbet kræver derfor, at du har hænderne skruet godt på og er vant til at rode med mekanik. Enten fra job som smed, mekaniker eller blot fra hjemmeværkstedet.
Som person er du mødestabil og positiv af natur. Du er grundig og sætter en ære i dit arbejde.
For at kunne samle delene korrekt, har du erfaring med at læse produktionstegninger. De forventer ikke, at du er 100 meter mester i det hele. Det vigtigste er din indstilling til arbejdet, så skal Gram Equipment nok sørge for, at du bliver klædt godt på til opgaven.
Gram Equipment er verdens førende indenfor udvikling og produktion af avanceret og højteknologisk udstyr samt procesanlæg til industriel isproduktion. Hver maskine udvikles og tilpasses kundens individuelle behov, hvilket kræver dedikation og ansvarsfølelse fra alle medarbejdere for at sikre en høj kvalitet.
Stillingen er et 37 timers vikariat, der minimum løber til og med uge 30 med mulighed for forlængelse. Du er selv med til at tilrettelægge dine arbejdstider, så det passer til din hverdag. Der er løbende opstart.
Gram Equipment tilbyder dig…
En rigtig god arbejdsplads med en uformel omgangstone samt gode og engagerede kollegaer. De har gode personaleforhold og værdsætter deres medarbejder.
Lyder dette som noget for dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning på career@cooljobs.dk
Mærk din ansøgning “Montage – Kolding” i emnefeltet.
Vi afholder løbende samtaler og besætter stillingerne, når de rette match er fundet.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, bedes du kontakte Agnes på 60 73 50 91
Vi glæder os til at høre fra dig!