Fastansættelse, Fuldtid
Fyn
Posted 1 måned ago

Kunne du forestille dig at køre din egen restaurant? Og kan du udvikle og motivere mennesker? 

For Salling Group søger vi en ambitiøs og engageret restaurantchef til deres Carl’s Jr. restaurant i Odense. Her får du ansvaret for restaurantens drift og skal sikre, at resultater, personaletrivsel, økonomi og kundetilfredshed går op i en højere enhed. Du er derfor både resultatorienteret og drives af at arbejde med mennesker.

Gennem praksisnær ledelse er du i øjenhøjde med dine medarbejdere, hvor du som rollemodel altid går forrest og viser det gode eksempel. Du formår at inspirere og motivere medarbejderne individuelt og skabe et godt fælleskab, så I sammen er et stærkt team, der løfter i flok. Hertil har du også erfaring med rekruttering af nye medarbejdere og formår at udvikle og træne dem, så der hele tiden er nye kræfter på vej. Du er serviceminded, hviler i dig selv og trives med at arbejde i et højt tempo uden at miste sansen for detaljerne.

Du har ledelseerfaring, en god økonomisk forståelse indenfor butiksdrift og erfaring med konceptstyring. Som leder har du ansvaret for restaurantens drift og at den lever op til de standarder Carl’s Jr. foreskriver.  Det gælder alt lige fra kundeservice og kvalitetssikring til indtjening, omsætning og medarbejdertrivsel. Som leder trives du med at have en finger på pulsen ved at være mere på gulvet end på kontoret. Du indgår derfor også som en del af bemandingen i restauranten.

Om Carl’s Jr.
Carl’s Jr. er en international burgerkæde med over 4.000 restauranter på verdensplan. Siden kædens etablering i USA for over 50 år siden har Carl’s Jr. været kendt for at servere store, saftige, flammegrillede burgere samtidig med, at vi leverer en service i særklasse. Carl’s Jr. drives i Danmark af Salling Group, hvilket giver dig unikke udviklings- og karrieremuligheder. De investerer både i programmer og faciliteter, der hjælper dig til at blive dygtigere i din stilling eller forbereder dig på at tage større ansvar i fremtiden. Salling Group investerer i deres medarbejdere og da de står bag flere kæder i ind- og udland, har du gode muligheder for at videreudvikle dig i dit arbejdsliv.

Du er helt perfekt til stillingen, hvis du…

  • Har relevant ledererfaring
  • Har erfaring fra restaurationsbranchen
  • Har økonomisk forståelse for butiksdrift
  • Har erfaring med oplæring, træning og motivering af medarbejdere og mellemledere
  • Trives i et højt tempo, hvor du har overblikket
  • Er en erfaren og dygtig sparringspartner
  • Behersker dansk i skrift og tale samt har gode engelskkundskaber
  • Har et super drive, hvor du går forrest og viser vejen

Til gengæld tilbyder Salling Group…

  • Attraktivt lønniveau med pension og sundhedsforsikring
  • Personalerabat i Bilka, føtex, Netto, BR, Starbucks, Carl´s Jr. og Salling
  • Et arbejde, hvor to dage ikke er ens
  • Et fantastisk fælleskab i en spændende organisation
  • En grundig onboarding, så du er klædt godt på til at løse dine opgaver
  • Et arbejde, hvor du bliver en del af noget større
  • Et arbejde med unikke udviklings- og karrieremuligheder

Du vil referere til distriktschefen.

Lyder dette som noget for dig, glæder vi os til modtage din ansøgning på career@cooljobs.dk
Mærk ansøgningen “Restaurantchef – Carl’s Jr.” i emnefeltet.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Agnes på 60 73 50 91

Vi glæder os til at høre fra dig!

Job Features

Job Category

Kontor/administration, Køkken

Apply Online

A valid email address is required.
A valid phone number is required.